Hi.

Welcome to my blog. I document my adventures in travel, style, and food. Hope you have a nice stay!

Efterlyses: Holdninger til det udenlandske indtog i Superligaen

Efterlyses: Holdninger til det udenlandske indtog i Superligaen

Det kan koste dansk fodbold dyrt, hvis vi ikke tager hul på diskussionen om, hvad betydningen af udenlandske ejere er. Formand for Brøndby Supporters Trust, Frederik G. Nielsen, hejser advarselsflaget og ønsker, at DBU og Divisionsforeningen dropper tavsheden

Af Frederik G. Nielsen, formand for Brøndby Supporters Trust

Chisinau, London og Kpong. Det er nok de færreste, der vil være i stand til at finde en sammenhæng mellem de tre byer placeret i vidt forskellige dele af verden, men folk med en interesse for dansk fodbold har måske gættet, at den danske forbindelse hedder Vejle, Herning og Farum.

De udenlandske ejere har gjort deres indtog i den danske Superliga, og selvom Lyngbys køb er blevet sparket kortvarigt til hjørne, så har deres bestyrelsesformand Torben Jensen kunne berette om, at der har været interesserede købere fra både Kina, Mellemøsten, USA og Europa.

Dette spørgsmål bliver muligvis stillet for sent, men lad det gerne være startskuddet til debat: Hvordan ønsker vi, at danske fodboldklubber bliver drevet og ejet i fremtiden?

Lad os gøre det klart med det samme; dårlige, uansvarlige aktionærer kan ligeså vel være danske som udenlandske. Men med de ejere, der er kommet til Superligaen, kan vi frygte, at deres topprioritet ikke er dansk fodbold, hvis det overhovedet er blandt prioriteterne. Tilføjes Lyngby til listen over klubber under udenlandsk kontrol, så vil en tredjedel af vores U18- og U19-landsholdsspillere være fra klubber, hvis ejer(e) ikke har dansk pas. I Lyngby, Vejle og FC Midtjylland er det økonomiske fundament i klubberne så usikkert, at deres fortsatte drift ikke er garanteret uden kapital udefra.

Det er en voldsom påstand, men når man kigger på de tilgængelige regnskaber og økonomiske nøgletal tegner der sig et klart billede. I FC Midtjylland har man haft underskud på driften i samtlige sæsoner siden 2008/09. I 2014/15-sæsonen var driftsunderskuddet på 50,9 mio.kr. ud af en samlet omsætning på 82,4 mio.kr. Selv med europæisk gruppespil og salg af Erik Sviatchenko endte den seneste sæson med et underskud på 12,5 mio.kr.

Vejle blev reddet i 11. time af Andrei Zolotko fra Moldova efter at have kørt med driftsunderskud på 11,3 og 11,7 i 2015 og 2014. Det var mod en omsætning på 17,6 og 18,0 mio.kr. i samme år. Med andre ord: direkte kurs ud over afgrunden.

Så er der Lyngby. I skrivende stund er det stadig Hellerup Finans intention at sælge aktiemajoriteten i Lyngby, men et kig på deres fremlagte prospekt for deres kapitalemission tegner et dystert billede for Lyngbys økonomi. Regnskaberne fortæller den samme historie om driftsunderskud, der bliver dækket af egenkapitalen indtil den slipper op. Et prospekt udarbejdes af en virksomhed, når man forsøger at rejse midler igennem en kapitalemission. Det er her, at ledelsen giver sit bud på hvordan forretningen vil udvikle sig i de kommende år. I Lyngbys tilfælde er det bekymrende læsning. Mest iøjnefaldende er klubbens forventning om, at hæve sin indtjening på et såkaldt Business Partner Program til (et smart ord for sponsorater) til 44,1 mio.kr. i 2019/20. Dette ville bringe Lyngby op over det niveau som Brøndby IF ligger på i dag. Dette fremstår mildt sagt urealistisk, og finans.dk har også kunne berette om, at udviklingen slet ikke går i den retning

Vi behøver ikke blive ved gisningerne om, hvad det kan betyde, at nogle af de største danske klubber er under udenlandsk kontrol. Det har FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen, afbilledet ovenfor med ejer Matthew Benham, allerede beskrevet i Tipsbladet. Hvis du ikke har tid til at læse interviewet, kan vi opsummere, at han åbent erkender, at FC Midtjylland kan blive en rugekasseklub for Brentford ud fra en model, som man kender det fra Udinese, Watford, Granadaog Pozzo-familien.

Underskud på driften giver fodboldklubber til spotpris – Hvorfor har de behov for disse midler?

Det skal med det samme nævnes, at de klubber, der nu er under udenlandsk ejerskab, selv har bragt sig i denne situation. Med undtagelse af FC Nordsjælland er ejerne kommet ind, fordi der har været et akut kapitalbehov på grund af vedvarende driftsunderskud og urealistisk budgetlægning. Fortsætter det længe nok, så ender man i konkursfare. Det har været tilfældet i alt for mange danske klubber over den seneste årrække.

Ovenstående katastrofekurs var selvfølgelig også gældende for Brøndby IF op til 2013, hvor en kapitaludvidelse bragte Jan Bech Andersen og Aldo Petersen ind i klubben. Vi vil som Supporters Trust altid argumentere for, at den mest stabile ejerform er den, man ser i Sverige og Tyskland, hvor fans sidder på den bestemmende ejerandel. Men når den ejerform af mange årsager har svære vilkår herhjemme, så vil vi foretrække, at en storaktionærer har sit primære fodboldengagement her i landet.

Idrættens analyseinstitut (IDAN) har afdækket, at de danske klubber over en periode på 20 år har fået tilført 3,7 milliarder kroner i kapitaltilførsler. En del af dette har været emissioner rettet mod større investeringer som stadionbyggeri. Men som IDAN konstaterer, så har langt størstedelen af emissionerne haft karakter af redningsaktioner.

IDAN kæder også udviklingen sammen med det faktum, at klubbernes summerede regnskabsresultater har været negative i seks ud af de seneste syv år. Det er ikke en holdbar udvikling, og udefrakommende kapital er langt fra en garanti, som alle klubber bare kan regne med.

Læs mere om IDAN's undersøgelser her og her og en klumme fra Tipsbladets Troels Bager Thøgersen om samme emne her

Konsekvenser for dansk fodbold

Det kan undre, at de bestemmende institutioner i dansk fodbold er totalt fraværende i denne debat. Hverken Divisionsforeningen eller DBU har gjort en proaktiv indsats for at fremme debatten om, hvorvidt vi vil have driftsunderskud og kapitaltilførsler af ejere fra alle verdenshjørner eller bæredygtig drift af fodboldklubberne..

Debatten er heller ikke blevet rejst, efter at flere danske klubber som AaB, FC Midtjylland, Brøndby IF, Lyngby og Vejle alle har været tæt på konkurs-afgrunden siden finanskrisen. Men de langsigtede konsekvenser for dansk fodbold er potentielt enormt skadelige. Lige nu er trenden, at udenlandske investorer ser investeringsmuligheder i Danmark og landene omkring os. Men lad os være ærlige og indrømme, at selv den mest venlige analyse af dansk fodbold ikke kan pege på noget stort potentiale for at tjene store summer på en investering i den danske Superliga. Hertil er præmie- og tv-penge, tilskuertal og samlet marked simpelthen for småt.

Kun FC København kan påstå at have en konsistent chance for en stor indtjening i form af deltagelse i Champions League-gruppespil, og handler med et netto-overskud i Emre Mor-størrelsen er der ingen klubber, der realistisk set kan regne med. De udenlandske investorer ser altså højst sandsynligt deres investering i Danmark som et led i at tjene pengene andre steder end på selve forretningen.

Tom Vernon i FC Nordsjælland har hos Mediano åbnet op om deres akademi-tankegang, hvilket utvivlsomt lyder sympatisk og har et langt sigte. Men hvis FC Nordsjælland skal være affyringsrampen for afrikanske spillere, kan man frygte, at det skubber danske talenter ud af holdkortet.

Hør Peter Brüchmanns interview med Tom Vernon her:

om tidligere nævnt har Rasmus Ankersen allerede afsløret, at Matthew Benhams projekt i FC Midtjylland hænger sammen med hans ambitioner om at få Brentford op i Premier League. Og økonomisk er det selvfølgelig det eneste fornuftige at gøre. Ingen anden liga i verden giver den samme mulighed for at tage en klubs budgetter steder hen, hvor kun de færreste fodboldfans helt fatter, hvilken økonomi der bliver arbejdet med. Men hvis timingen var anderledes, havde man så set Pione Sisto og Erik Sviatchenko forsøgt solgt til Brentford for at spille med om en oprykning? Hvor havde det efterladt FC Midtjylland? Og havde et tophold i den næstbedste engelske række været den mest optimale vej for deres fodboldkarrierer - med tanke på spillestil, træningskultur, geografi og hvad der ellers influerer på, om en spiller slår til i en ny klub?Hvis man kigger på rækkerne under Premier League, så er Leeds, Nottingham Forrest og Charlton eksempler hvor ejerne, der har jagtet denne gevinst og givet op, hvilket har efterladt klubberne i et dødvande med interne krige til følge.

Der kan sagtens være positive sider ved at få udenlandsk kapital og input i dansk fodbold. Kvaliteten kan højnes, internationale metoder og netværk kan være med til at rykke klubberne, og det spillemæssig niveau i Superligaen kan blive mere interessant. Men dansk fodbold vil gøre klogt i at afdække, hvilke negative sider denne udvikling kan medføre og herefter forsøge at gardere sig imod dem.

Hvis markedet på et tidspunkt når et mætningspunkt, hvor udenlandske investorer ikke kan se en business-case i at investere i danske fodboldklubber, og danske klubber fortsætter med at akkumulere store driftsunderskud, så styrer vi mod et potentielt isbjerg.

Konsekvenserne rækker langt ud over en tvangsnedrykning fra landets bedste række. Klubber som Lyngby og FC Midtjylland har brugt årevis på at opbygge succesfulde talentafdelinger, der har leveret flere stamspillere til det danske landshold. Det arbejde ville i høj grad falde fra hinanden, hvis klubberne gik konkurs. Det har altså konsekvenser, der rammer hele dansk fodbold og ikke kun de fans, der må tage turen med klubberne ned igennem divisionerne.

DBU og Divisionsforeningen må på banen

Det seneste halve år har man taget hul på debatten om, hvorfor der kommer færre tilskuere på de danske Superliga-stadioner. Ord som fankultur, identifikation og tilknytning bliver nævnt som nogle af årsagerne til de stærke tilskuertal i Sverige og Tyskland.

En iøjnefaldende forskel, når man kigger mod øst og syd, må simpelthen også være klubbernes ejerskabsstruktur, og der er nok en sammenhæng mellem ovenstående buzzwords, og hvem der ejer klubberne. Vi siger ikke, at det her er den endegyldige løsning på tilskuer-problematikken, men det vil vi uundgåeligt give fans en stærkere tilknytning til klubberne, hvis de har en vægtig stemme på de vigtige linjer internt i klubben.

På lang sigt mener Brøndby Supporters Trust ikke, at dansk fodbold er bedst tjent med, at der kommer flere og flere udenlandske ejere i de danske klubber. Hvis vi derimod arbejder hen imod en liga, hvor klubberne er styret med rod i demokratiske foreninger, er vi overbevist om, at ligaen og dansk fodbold vil stå mere sikkert på længere sigt.

I Tyskland er der masser af eksempler på, at den stærke fanbase kan løfte klubberne fra krise til storhed, men der er også masser af eksempler på, at modellen kan kombineres med kapitalstærke partnere i klubberne.

I Divisionsforeningen og DBU bør man skride frem med en række forslag til at fremtidssikre dansk fodbold. Dette kan både være finansielle forsigtighedsprincipper som man kender fra financial fair play, eller en understøttelse af Fan Trust-arbejdet med inspiration fra Tyskland og Sverige.

Et par forslag kunne være:

  • Gør licensen afhængig af økonomisk sikkerhedsstillelse. Klubbernes spillelicenser kunne blive inddraget, hvis de inden sæsonstarten ikke kunne stille garanti for klubbens fortsatte drift sæsonen igennem.
  • Pointstraffe for økonomisk uansvarlighed. Det kom frem i August 2016, at Lyngby manglede at betale 4 måneders leje for deres stadion. Manglende betaling af regninger kunne resultere i pointstraf.
  • Understøttelse af etableringen af Fan Trust i alle danske divisionsklubber. Mange steder kunne dette komme som en naturlig forlængelse af Supporter-klubberne. Arbejdet kunne både prioriteres som en central indsats fra Divisionsforeningen, eller tilpasses decentralt som man ser det med fankoordinatorer.
  • Giv en fansikret plads i bestyrelserne til en demokratisk valgt fanrepræsentant. For alle klubber vil deres vigtigste stakeholder stort set altid være fans. Vores erfaring er, at selv erfarne bestyrelsesmedlemmer fra det private erhvervsliv værdsætter det perspektiv det giver at have en ufiltret fanstemme i bestyrelsen.

Topfoto: Lars Rønbøg/Frontzone Sport via Getty Images

 

Folle amore nostro - kærlighed fra masserne: Atalantas stadionprojekt følges i hele Italien

Folle amore nostro - kærlighed fra masserne: Atalantas stadionprojekt følges i hele Italien

Hansa forever und für die Ewigkeit

Hansa forever und für die Ewigkeit